Reklamer for MacKeeper – applikationen er ikke umagen værd

Hvis du modtager tilfældige pop-up reklamer for MacKeeper i Safari, Firefox eller Google Chrome browser, så kan din Mac være ramt af adware eller en uønsket applikation.

reklamer

Reklamer

Denne generende adware forekommer typisk hvis man har installeret en gratis applikation (f.eks. video afspiller, download manager eller PDF værktøj), hvor den automatisk følger med.

MacKeeper har været kontroversielt så længe det har eksisteret. Det er en applikation, som er meget aggressivt markedsført på nettet og der er talrige beskyldninger om at det ikke er brugbart eller ligefrem falsk. Samtidigt findes der en del positive anmeldelser. Hvad skal man tro på?

I 2011 oprettede ZeoBit/Kromtech, som står bag MacKeeper, en falsk ClamXav hjemmeside. Den rigtige ClamXav hjemmeside er clamxav.com mens den falske side fra ZeoBit var clamxav.org.

Den falske hjemmeside udgav sig for at være den ægte ClamXav-side, men når man klikkede på download blev man ført til MacKeeper-siden.

I 2012 blev hundredevis af falske anmeldelser af MacKeeper fundet på VersionTracker og MacUpdate. Dette stod på i nogen tid før det blev stoppet.

Sidste år blev ZeoBit sagsøgt i to uafhængige tilfælde for bedrageri. På det seneste har MacKeeper annoncer været en af de mest fremtrædende annoncer, der vises af adware, som sniger sig ind på folks Macs.

Ud over den uetiske adfærd af ZeoBit/Kromtech, hvad er så fordelene ved MacKeeper applikationen? Kort sagt – ingen. De mange “kritiske problemer” den gerne vil identificere, er ikke rigtige. Det er simpelthen en skræmmekampagne for at overbevise brugeren til at købe produktet efter en prøveperiode.

Ganske få af funktionerne i MacKeeper er noget værd. En af de vigtigste funktioner i MacKeeper er anti-virus beskyttelsen og denne er faktisk ikke engang en del af MacKeeper. ZeoBit har købt licens til at benytte Avira’s anti-virus motor til MacKeeper, så du vil kunne få en samme beskyttelse ved at installere Avira’s gratis anti-virus.

Nogle mennesker sværger ved MacKeeper og hævder at det holder deres Mac godt kørende. Det er dog svært at få bekræftet disse påstande fra objektive kilder og er samtidigt svære at stole på med tanke på ZeoBit’s historik med falske anmeldelser.

Anbefaling

Jeg vil ikke anbefale brugen af MacKeeper. Firmaet bag har en lang historie af uetisk adfærd og applikationen er ikke umagen værd. Hvis du har MacKeeper installeret vil jeg foreslå at du får det fjernet snarest.

Hvis du er plaget af MacKeeper reklamer, så kan AdwareMedic hjælpe med at løse problemet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.